Her er en liste med ord og udtryk enhver jæger bør kende. Ligesom næsten alle sportsgrene har deres egne fagspecifikke ord og vendinger, så har jægerne også deres helt eget jægerlatin. Hvis du selv er jæger, så kender du sikkert flere af de, for uindviede, mærkelige ord. Men mon ikke der på nedenstående liste skulle være nogle du ikke kendte til? Vær opmærksom på at der i nogle egne kan være en afvigende forståelse af de forskellige begreber.
A
Affange: At aflive vildt der er skudt, men hvor skuddet ikke har været dræbende.
Afblæse: Tre dybe toner, når drevet/jagten er forbi. Afgives med hornsignal.
Afrette: At lære en hund op til jagt.
Afskydning: Bortskydning af overtalling vildt på reviret. Der tales også om selektiv afskydning, hvor man skyder de svageste, for at sikre de stærkeste bukke og få en god bestand.
Aftentræk: Andefuglenes træk efter føde. Bruges dog også om aftenjagt på fugle på træk.
Allez. Efter det franske allez (De skal gå frem), ordre til en hund om at gå fremad.
Andekøje: En gammel metode til at indfange ænder og andre fugle. Denne metode bruges ikke så meget længere, og den eneste der stadig bruges er på Fanø.
Apport: En kommando til hunden om at bringe det dræbte vild hen til jægeren.
B
Bagpost: En skytte der er placeret bag klapperkæden.
Bast: Hårlaget på hjortenes gevirer/opsatser. Hårlaget opstår under udvæksten og hjortevildtet gider det efterfølgende af på træer og buske.
Blade: Hunner blandt hjortevildt bader, når de kalder. Det lyder cirka som den lyd man får ved at anbringe et græsstrå blandt to tommelfingre og puste. En brunstig hun kan lokkes til, ved at efterligne lyden.
Blomme: En hares hale.
Brunnake: En pibeand.
Brunst: Parringstiden for hjortevildt.
C
D
Drev: Mennesker og hunde der driver vildtet fremad. Oftest mod en flok ventende jægere.
Driver: Person der ved hjælp af støj driver vildtet fremad.
E
F
Forlægge: At udskære et styk hjortevildt til mindre bearbejdelige stykker.
Fært: Lugt fra levende væsener.
G
Gammelrå: Rå der har født lam.
Genikker: Speciel kniv der bruges til at aflive et anskudt råvildt.
Grandelle: Kronhjorts hjørnetand i i den øverste del af kæben. Bruges som et trofæ.
H
Hinter: Af tysk. Ordre til en hund om at gå bag sin herre.
Hochsitz: Af tysk. Skydeplatform der er hævet.
Hirschfanger: Dolk der bruges til at dræbe en hjort. En del af tjenesteuniformen for folk der arbejder i statsskovene.
I
Indspring: Et lavpunkt i et vilddthegn, der gør det muligt for vildtet at springer over hegnet og i indhegningen.
J
Jagtfeber: Nervøsitet når man skal skyde vildtet.
Jagtfiskal: En af deltagerne på jagten der dømmer jægernes forseelser og uddeler bøder. Er ofte et humoristisk indslag efter jagten.
Jagtprøve: En prøve der skal beståes, før man kan få et jagttegn.
K
Kongepost: Den bedste skydeplads på det område man jager på. Attraktiv plads på driv- og klapjagter.
Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne. Der bruges ofte klappere, deraf navnet.
Korn: Sigtet på et våben uden elektronisk sigte. Består af to dele, hvoraf første del kaldet et korn.
Krageugle: En efterligning af en ugle, der sættes op på en pæl og bruges til at lokke krager til.
L
Links: En skytte hvis bedste øje (Sigteøje) er det venstre. Bøssen er normalt specialbygget, linksbøsse, for at skytten kan ramme bedre.
Listejagt: Ofte en jagtform hvor jægeren er alene og lister sig ind på vildtet.
Lunte: En rævs hale.
Løbetid: Hunde og ræves parringsperiode.
M
Moseand: En betegnelse for en gråand.
N
Nattesæde: Vildtet eller fuglenes natteopholdssted.
Nådeskud: Skud der afliver anskudt vildt.
O
P
Parforce: En jagtform hvor en flok ryttere ved hjælp af en flok hunde driver vildtet frem til det står stille af udmattelse. En udvalgt jæger får lov til at give dyret det dræbende skud. Dette var en yndet form for jagt af Christian d. 5 og er grunden til at de nordsjællandske skovveje er snorlige.
Parole: Jagtlederens briefing før en jagt.
Pisse hare: Tømning af blæren på en hare, så urinen ikke ødelægger kødet.
Pladsbuk: Bukken der er “alfahannen” i området.
Pürsch: En meget udbredt jagtform hvor en jæger sniger sig ind på skudhold af vildtet.
Q
R
Remise: En beplantning, der er plantet for at give vildtet en skjule- og/eller ynglested.
Rode: En hund roder, hvis den ikke kan finde den skudte fugl.
Rovjæger: En jæger, der skyder på alt vildt, og ikke tager hensyn til alder og lign.. Lokker gerne naboens vildt ind på sin egen grund og skyder det.
Rudel: En hjorteflok.
S
Skudhold: Afstanden der er rimelig for at en jæger kan dræbe vildtet med et enkelt skud. Det varierer selvfølgelig, alt afhængig af beplantning og vildt. Udgør en del af pensum i forbindelse med at erhverve sig et jagttegn.
Smele: Et rådyrs advarselsbrøl.
Spejl: Den lyse del af hjortevildtets bagende.
Stente: En trappe, der er lavet over et hegn. Gør det muligt for jægeren at komme over på den anden side af hegnet.
Stille an: At opstille en klapperkæde.
Stille for: At opstille skytterne ved en klapjagt.
Strejfe: Har en flertydig betydning; En hunds ukontrollerede jagt på vildtet, skud der kun snitter vildtet og vildtets vandring omkring.
Suppejæger: En jæger deer kun deltager i jagtfrokosten, men ikke i selve jagtakten.
Såt: Den del af et område der jages på under en klap- eller drivjagt.
Søndagsjæger: En uøvet jæger, ofte med det nyeste og bedste udstyr. Også kaldet en amatørjæger.
T
Tage stand: Et udtryk der bruges, når en hund viser jægeren hvor vildtet gemmer sig. Hunden kan for eksempelvis vise dette ved at stivne og stå stille.
Talskytte: En jæger der går mere op i antal af dyr han nedlægger, end måden det sker på. En der går mere op i målet, end i selve jagtprocessen. Ikke et positivt udtryk.
Tegne: Når vildtet reager på et skud.
Trampejagt: En jagtform, hvor man tramper af sted over en mark, og skyder hvad der dukker op.
U
Y
V
Vildtparade: Afslutningen på en selskabsjagt, hvor man fremviser dagens udbytte. Vildtparaden overværes af jagtdeltagerne, der blotter deres hoved i ærbødighed for vildtet, mens jagtherren opløser dagens resultat. Der blæses “jagt forbi” med et horn, og vildtet lægges i rækkefølge, startende fra en ræv, der er det fineste, og hele vejen ned til en fasanhøner.
Kender du nogle ord, udtryk eller vendinger der ikke står på listen, men som er meget udbredt i din omgangskreds/konsortie? Send os en besked med ord og betydning og vi sørger for at opdatere listen.
Loading ...
Jagtordbog
Her er en liste med ord og udtryk enhver jæger bør kende. Ligesom næsten alle sportsgrene har deres egne fagspecifikke ord og vendinger, så har jægerne også deres helt eget jægerlatin. Hvis du selv er jæger, så kender du sikkert flere af de, for uindviede, mærkelige ord. Men mon ikke der på nedenstående liste skulle være nogle du ikke kendte til? Vær opmærksom på at der i nogle egne kan være en afvigende forståelse af de forskellige begreber.
A
Affange: At aflive vildt der er skudt, men hvor skuddet ikke har været dræbende.
Afblæse: Tre dybe toner, når drevet/jagten er forbi. Afgives med hornsignal.
Afrette: At lære en hund op til jagt.
Afskydning: Bortskydning af overtalling vildt på reviret. Der tales også om selektiv afskydning, hvor man skyder de svageste, for at sikre de stærkeste bukke og få en god bestand.
Aftentræk: Andefuglenes træk efter føde. Bruges dog også om aftenjagt på fugle på træk.
Allez. Efter det franske allez (De skal gå frem), ordre til en hund om at gå fremad.
Andekøje: En gammel metode til at indfange ænder og andre fugle. Denne metode bruges ikke så meget længere, og den eneste der stadig bruges er på Fanø.
Apport: En kommando til hunden om at bringe det dræbte vild hen til jægeren.
B
Bagpost: En skytte der er placeret bag klapperkæden.
Bast: Hårlaget på hjortenes gevirer/opsatser. Hårlaget opstår under udvæksten og hjortevildtet gider det efterfølgende af på træer og buske.
Blade: Hunner blandt hjortevildt bader, når de kalder. Det lyder cirka som den lyd man får ved at anbringe et græsstrå blandt to tommelfingre og puste. En brunstig hun kan lokkes til, ved at efterligne lyden.
Blomme: En hares hale.
Brunnake: En pibeand.
Brunst: Parringstiden for hjortevildt.
C
D
Drev: Mennesker og hunde der driver vildtet fremad. Oftest mod en flok ventende jægere.
Driver: Person der ved hjælp af støj driver vildtet fremad.
E
F
Forlægge: At udskære et styk hjortevildt til mindre bearbejdelige stykker.
Fært: Lugt fra levende væsener.
G
Gammelrå: Rå der har født lam.
Genikker: Speciel kniv der bruges til at aflive et anskudt råvildt.
Grandelle: Kronhjorts hjørnetand i i den øverste del af kæben. Bruges som et trofæ.
H
Hinter: Af tysk. Ordre til en hund om at gå bag sin herre.
Hochsitz: Af tysk. Skydeplatform der er hævet.
Hirschfanger: Dolk der bruges til at dræbe en hjort. En del af tjenesteuniformen for folk der arbejder i statsskovene.
I
Indspring: Et lavpunkt i et vilddthegn, der gør det muligt for vildtet at springer over hegnet og i indhegningen.
J
Jagtfeber: Nervøsitet når man skal skyde vildtet.
Jagtfiskal: En af deltagerne på jagten der dømmer jægernes forseelser og uddeler bøder. Er ofte et humoristisk indslag efter jagten.
Jagtprøve: En prøve der skal beståes, før man kan få et jagttegn.
K
Kongepost: Den bedste skydeplads på det område man jager på. Attraktiv plads på driv- og klapjagter.
Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne. Der bruges ofte klappere, deraf navnet.
Korn: Sigtet på et våben uden elektronisk sigte. Består af to dele, hvoraf første del kaldet et korn.
Krageugle: En efterligning af en ugle, der sættes op på en pæl og bruges til at lokke krager til.
L
Links: En skytte hvis bedste øje (Sigteøje) er det venstre. Bøssen er normalt specialbygget, linksbøsse, for at skytten kan ramme bedre.
Listejagt: Ofte en jagtform hvor jægeren er alene og lister sig ind på vildtet.
Lunte: En rævs hale.
Løbetid: Hunde og ræves parringsperiode.
M
Moseand: En betegnelse for en gråand.
N
Nattesæde: Vildtet eller fuglenes natteopholdssted.
Nådeskud: Skud der afliver anskudt vildt.
O
P
Parforce: En jagtform hvor en flok ryttere ved hjælp af en flok hunde driver vildtet frem til det står stille af udmattelse. En udvalgt jæger får lov til at give dyret det dræbende skud. Dette var en yndet form for jagt af Christian d. 5 og er grunden til at de nordsjællandske skovveje er snorlige.
Parole: Jagtlederens briefing før en jagt.
Pisse hare: Tømning af blæren på en hare, så urinen ikke ødelægger kødet.
Pladsbuk: Bukken der er “alfahannen” i området.
Pürsch: En meget udbredt jagtform hvor en jæger sniger sig ind på skudhold af vildtet.
Q
R
Remise: En beplantning, der er plantet for at give vildtet en skjule- og/eller ynglested.
Rode: En hund roder, hvis den ikke kan finde den skudte fugl.
Rovjæger: En jæger, der skyder på alt vildt, og ikke tager hensyn til alder og lign.. Lokker gerne naboens vildt ind på sin egen grund og skyder det.
Rudel: En hjorteflok.
S
Skudhold: Afstanden der er rimelig for at en jæger kan dræbe vildtet med et enkelt skud. Det varierer selvfølgelig, alt afhængig af beplantning og vildt. Udgør en del af pensum i forbindelse med at erhverve sig et jagttegn.
Smele: Et rådyrs advarselsbrøl.
Spejl: Den lyse del af hjortevildtets bagende.
Stente: En trappe, der er lavet over et hegn. Gør det muligt for jægeren at komme over på den anden side af hegnet.
Stille an: At opstille en klapperkæde.
Stille for: At opstille skytterne ved en klapjagt.
Strejfe: Har en flertydig betydning; En hunds ukontrollerede jagt på vildtet, skud der kun snitter vildtet og vildtets vandring omkring.
Suppejæger: En jæger deer kun deltager i jagtfrokosten, men ikke i selve jagtakten.
Såt: Den del af et område der jages på under en klap- eller drivjagt.
Søndagsjæger: En uøvet jæger, ofte med det nyeste og bedste udstyr. Også kaldet en amatørjæger.
T
Tage stand: Et udtryk der bruges, når en hund viser jægeren hvor vildtet gemmer sig. Hunden kan for eksempelvis vise dette ved at stivne og stå stille.
Talskytte: En jæger der går mere op i antal af dyr han nedlægger, end måden det sker på. En der går mere op i målet, end i selve jagtprocessen. Ikke et positivt udtryk.
Tegne: Når vildtet reager på et skud.
Trampejagt: En jagtform, hvor man tramper af sted over en mark, og skyder hvad der dukker op.
U
Y
V
Vildtparade: Afslutningen på en selskabsjagt, hvor man fremviser dagens udbytte. Vildtparaden overværes af jagtdeltagerne, der blotter deres hoved i ærbødighed for vildtet, mens jagtherren opløser dagens resultat. Der blæses “jagt forbi” med et horn, og vildtet lægges i rækkefølge, startende fra en ræv, der er det fineste, og hele vejen ned til en fasanhøner.
Kender du nogle ord, udtryk eller vendinger der ikke står på listen, men som er meget udbredt i din omgangskreds/konsortie? Send os en besked med ord og betydning og vi sørger for at opdatere listen.