I denne serie, der består af 2 dele, vil jeg forsøge at komme rundt om de mest almindelige jagtformer der findes. Indlægget henvender sig til alle jagtinteresserede, og er skrevet på et niveau, hvor begyndere også kan være med.

Pürschjagt

Pürschjagt er også kendt som “jagtens foreløber”. Dette er jagtens oprindelige form, og her er det jægerens viden og dygtighed, kombineret med en smule held, der afgører om jagten bliver en succes. jagten foregår enten i timerne lige efter solopgang eller i timerne lige før solnedgang. Disse tidspunkter er der, hvor dyrene oftest er mest aktive.

Betegnelsen pürsch, kommer fra Tyskland og betyder ”at liste”. Det er udpræget en enkeltmandsjagt og stiller skrappe krav til jægeren. Pürschen foregår ved at jægeren, ganske forsigtigt, sniger frem mod sit bytte. Dyrenes sanser er oftest meget skarpere end vores, og det er derfor vigtigt at bevæge sig imod vinden, så byttet ikke får jægerens fært og helt lydløst, så det ikke bliver distraheret af en pludselig lyd. Jægeren skal have sin viden om byttet på plads og ofte tænke ligesom det, så han ikke bliver opdaget.

Oftest er det hjortevildt (eks. sommerjagten på råbukken) man jager ved en pürschjagt, men også duer og kragefugle kan være en del af byttet. Som grundudstyr er en god riffel med sigtekikkert, en ekstra håndkikkert, en jagtkniv og jagttøj i grøn/brune nuancer nok. Udstyret skal kunne bruges lydløst.

Anstandsjagt

Ved en andstandsjagt, også kaldet trækjagt,  sidder jægeren ganske stille på et strategisk godt sted og lader vildtet komme til sig. Det kræver en del viden om terrænet og området i sin helhed og jægeren bør f.eks. vide, hvor byttet søger føde eller kommer hen for at hvile sig. Ligesom ved en pürschjagt må vildtet hverken kunne se eller lugte jægeren, og denne bliver derfor nødt til at skjule sig på et sted (gerne iført camouflage tøj), og placere sig så lugten fra vildtet driver mod ham, og ikke omvendt.  Jægeren kan også sidde i et ”hochsitz”, som er en forhøjet platform, der giver en bedre udsigt og samtidig skjuler jægeren. Vær opmærksom på at hochsitzen  ikke må være mobil jvf. den danske jagtlov.

De typiske byttedyr ved en andstandsjagt er hjortevildt, ræve, ænder, gæs og fugle. Ved jagt på fuglevildt bruges der ofte lokkefugle.

Trampejagt

Trampejagten foregår ved at en række af jægere går over marken eller engen og skyder efter de dyr der dukker op – groft sagt. I virkeligheden skal der en masse koordinering til, og afstanden mellem hver jæger skal tilpasses, så man får en optimal række uden for store huller imellem. Derudover skal jægerne have styr på hundene, der ikke skal løbe for langt frem og skræmme byttet bort. Anskydningsprocenten ved denne form for jagt formentlig højere, da det ikke vides hvornår eller hvor byttet springer frem.

Byttet på en trampejagt er ofte harer, bekkasiner og fuglevildt.

Læs del 2 af indlægget her.